Deutsch English
Du er her: Hjem > Andet > FAQ

 

FAQ

 

"Homologation is the process of bringing together vehicle system performance approvals and processing with approval authorities to achieve Vehicle Type Approval."

 

Hvad er en Dataerklæring

  • En dataerklæring er en speciel dansk erklæring til brug ved 1. gangs registrering i Danmark.

Må jeg sætte nyt stel i min motorcykel?

  • Som udgangspunkt nej, identiteten sidder i stellet hvorfor man reelt flytter de gamle dele over på et nyt stel og en anden motorcykel. Der dog andre regler i forbindelse med f.eks. rust, hvor det er ønsket at udskifte stellet til et tilsvarende i bedre stand. Det er dog en større proces og en synsvirksomhed skal foretege en besigtigelse af begge køretøjer sammen, og derefter give tilladelse til (gen)iprægning og udføre ID-kontrol, og derefter sikre sig at det gamle stel bliver destrueret. Se VoSaK (MC) punkt 2.01.001 (4) c).

Må jeg sætte turbo på min motor?

  • Ja! Denne skal dog som minimum godkendes som en 21-40% effekforøgelse, også selvom forøgelse er mindre. Ligeledes må turboen ikke være beregnet til mere end 40% større effekt end den, der godkendes til bilen. Et eksempel; en bil har fået eftermonteret en turbolader og er gået fra 150 til 250 hk (Det antages at andre krav er opfyldt). Den eftermonterede turbo må således ikke være "rated" til mere end 250*1,4=350hk. Se VoSaK (Biler) 18.05.A

Kan jeg få min Nissan Silvia S12 registreret som en RS-X?

  •  Nej, selvom man motere dele fra en RS-X på en alm. S12, er det karossen der giver identiteten, og det er derfor stadig en alm. S12. Se under ombyggede.

Jeg har købt en fin motorcykel/bil/påhængsvogn, men jeg har ikke fået registreringsattesten med.

  • Registreringsattesten er beviset for ejerskab, og har man ikke fået denne kan vi ikke udføre arbejde, da det ikke kan vise hvem der er ejeren af køretøjet. Man kan på SKATs hjemmeside ansøge om en ny registreringsattest. Læs mere under Ejerskab.

Kan jeg få hvide plader på min mandskabsvogn?

  • Ja, mandskabsvognen skal dog stadig opfylde krav til lastevne for mandskabsvogn, læs mere under Dit køretøj.