Spring til indhold

Kontormedarbejder søges til rådgivende ingeniørvirksomhed

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder med kontorbaggrund, en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne og gode IT-kompetencer. Hvis det lyder som dig, så hører vi meget gerne fra dig!

Du bliver en del af en virksomhed, der pt. tæller 9 medarbejdere – 7 på Sjælland og 2 i Jylland, der arbejder med alle typer køretøjer. Efter grundig oplæring vil du hovedsageligt komme til at arbejde med udarbejdelse af teknisk dokumentation til brug ved syn eller godkendelse hos f.eks. Færdselsstyrelsen.

Arbejdsopgaver:

  • Indsamling og organisering af teknisk dokumentation og data
  • Indberetning til relevante myndigheder, herunder Færdselsstyrelsen
  • Kontakt med producenter og importører for at sikre korrekt information og tekniske data
  • Deltagelse ved fysisk undersøgelse og afprøvning af diverse køretøjer (anslået 15 % af tiden)
  • Kundekontakt over mail, telefon og på kontoret

Kvalifikationer:

  • Baggrund som kontorassistent eller lignende
  • Interesse for indsamling og behandling af data
  • Stærke sprogfærdigheder, både på dansk og engelsk. Desuden gerne tysk.
  • Gerne interesse for biler, motorcykler, lastbiler, busser og landbrugskøretøjer
  • Kørekort kategori

Dig som person:

  • Trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Kan lide at håndtere mange opgaver samtidigt
  • Struktureret med fokus på detaljer
  • Godt humør og foretrækker en uformel omgangstone
  • God til kundekontakt

Virksomheden:
AutoConsult er en rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor køretøjsområdet. Virksomheden råder over en massiv teknisk og juridisk specialviden indenfor køretøjsteknik og har et omfattende netværk inden for køretøjsbranchen. Desuden er virksomheden af Færdselsstyrelsen godkendt som ”Prøvningsinstans”, på et stort antal køretøjstekniske områder. Virksomheden har både kontor i Albertslund og Brørup.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i et dynamisk miljø og udvikling af dine kompetencer gennem uddannelse mv.
  • Løn og ansættelsesforhold der matcher dine kvalifikationer
  • Personlige og faglige udviklingsmuligheder med stor frihed under ansvar
  • Attraktive personalevilkår, herunder sundhedssikring og pensionsordning

Arbejdssted: 6650 Brørup

Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. februar 2025

Ansøgning:
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og vil løbende indkalde til samtaler, så skynd dig at tage kontakt! Send venligst din ansøgning og CV til jfv@autoconsult.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jens Vibert på 5458 7197 eller administrerende direktør Jan Nyboe på 5458 7195.