Spring til indhold

Studiemed-arbejder til vores Sjællandsafdeling

Vi søger en dygtig og engageret studerende med passion for køretøjer. Som studiemedarbejder vil du komme til at arbejde med teknisk dokumentation af biler og motorcykler. Denne dokumentation anvendes ved syn eller godkendelse hos myndigheder, herunder Færdselsstyrelsen. Dine primære opgaver vil omfatte udarbejdelse af Dataerklæringer, deltage i udførsel af diverse test af køretøjer, beregninger og dokumentation af bl.a. konstruktive ændringer.

 Arbejdsopgaver:

  • Indsamling af teknisk dokumentation og data
  • Test, beregning og dokumentation af bl.a. konstruktive ændringer
  • Kontakt med producenter og importører for at sikre korrekt information og tekniske data
  • Fysisk undersøgelse og afprøvning af diverse køretøjer

 Kvalifikationer:

  • Ingeniørstuderende eller tilsvarende teknisk uddannelsesforløb
  • Interesse for biler samt gerne motorcykler
  • Er faglig nysgerrig og drives af at lære nyt
  • Struktureret og omhyggelig med fokus på detaljer

Virksomheden:

AutoConsult er en rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor køretøjsområdet, og er markedsførende på området for teknisk dokumentation. Virksomheden råder over en massiv teknisk og juridisk specialviden indenfor køretøjsteknik og har et omfattende netværk inden for køretøjsbranchen. Desuden er virksomheden af Færdselsstyrelsen godkendt som ”Prøvningsinstans”, på et stort antal køretøjstekniske områder.

Vi tilbyder:

En spændende stilling i et dynamisk miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem arbejdet sammen med et team af højt specialiserede ingeniører og teknikere.

Vi er fleksible omkring arbejdstid og omfang, hvilket vi aftaler individuelt. Dog har vi brug for dig minimum 8 timer ugentligt.

Hvis du har lyst til at være en del af vores team og har de rette kvalifikationer, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning:

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og vil løbende indkalde til samtaler.

Send venligst din ansøgning og CV til jn@autoconsult.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrerende Direktør Jan Nyboe på 88 530 695.

Vi ser frem til at høre fra dig!